Real Madrid vender tilbage til Ballon d’Or efter to års boykot

Efter at have boykottet Ballon d’Or i 2024, er Real Madrid igen at finde på de forreste sæder til årets ceremoni i London. 

Kylian Mbappé er sammen med Harry Kane og Lamine Yamal en af hovedkandidaterne til at vinde den mest prestigefyldte individuelle pris. 

Med sine 58 mål og 13 assists samt titler som topscorer i LaLiga, i UEFA Champions League og ved VM, vil mange argumentere for, at franskmanden fortjener at løbe med årets Ballon d’Or.

Real Madrid rejser derfor til prisuddelingen for første gang siden 2023.

Real Madrids forhold til Ballon d’Or smuldrede i 2024, da Vinicius Júnior få timer inden ceremonien fik at vide, at prisen ikke gik til brasilianeren, men til Rodri, der på daværende tidspunkt spillede i Manchester City.  

Mange havde forventet, at Vinicius Júnior ville løbe med prisen efter en imponerende sæson, hvor brasilianeren leverede 24 mål og ni assists. Han spillede en stor rolle i Real Madrid, der i sæson 2023/2024 vandt LaLiga, Champions League og Supercopa de España. Vinícius Júnior toppede sæsonen med et mål i Champions League-finalen og en kåring som turneringens spiller.

Utilfredsheden fik Real Madrid til at boykotte prisuddelingen, og klubben valgte derfor få timer før ceremonien ikke at rejse til Paris.

I år er Real Madrid tilbage ved Ballon d’Or-uddelingen. Udover Mbappé, er Jude Bellingham, Vinícius Júnior og Marc Cucurella blandt de 30 nominerede.

Log-på for at kommentere

Seneste artikler...